Du må trække mange af dine transportudgifter fra – og SKAT er ligeglade med, om du flyver på 1. klasse eller har en klapsædebillet. Reglerne bliver dog lidt mere komplicerede, når der er egen bil inde over.
Som udgangspunkt er erhvervsmæssig transport – fx transport til og fra arbejdsplads, til kurser, til kundemøder og for at hente varer – en udgift for virksomheden, der kan trækkes fra i skat. Når du kører i tog, i bus eller tager flyet af hensyn til virksomheden er det nemt at fratrække det hele beløb i skat. Vær opmærksom på, at der for mange transportformer ikke er pålagt moms – det er altså det fulde beløb, du kan trække fra i skat.
Privat bil
Hvis du har en bil på hvide plader, som du altså ejer privat, kan du stadig køre i denne for virksomheden og fratrække dine udgifter. Dette kræver dog, at du fører en kørebog over dine kilometer. I “gamle dage” var dette en bog, der lå i forruden, og hvor du noterede kilometertal, men i dag findes der mange smarte, automatisk elektroniske løsninger, hvor du blot skal angive, at kørslen er erhvervsrelateret, hvorefter kørebogen bliver ført for dig.
I praksis er det altså ikke noget problem længere at føre kørebog, når du bruger din private bil til at køre for erhverv.
I praksis vil skat, hvis du ikke har ført kørebog og ikke kan bevise din erhvervskørsel på anden måde som fx indgåelse af kontrakter ikke lade dig fratrække udgifterne til kørslen.
Hvor meget du kan fratrække er der faste udgifter for. Det afhænger af, hvor meget du har kørt:
- Op til 20.000 kilometer: 3.80 kroner per kilometer kan fratrækkes
- Over 20.000 kilometer: 2.10 kroner per kilometer kan fratrækkes
- Knallert: 0.49 kroner per kilometer kan fratrækkes
Ovenstående dækker alle dine udgifter til bilen. Du kan altså ikke fradrage yderligere en regning fra fx en mekaniker, hvis bilen lige pludseligt gik i stykker – det skal dækkes af ovenstående takst.
Forudsætningen er dog stadig, at du fører en grundig kørebog!
Opdatering i 2015: Du bør også kende til reglerne for fradrag af flybilletter og hotelophold, når du er i gang med at læse omkring biler og fradragsrettigheder. Det er et emne, du kan finde mere information om på SKAT.dk eller ved at ringe til din revisor. Du kan også få 3 tilbud ved at gå ind på www.agera.dk.
Virksomhedens bil

Hvis du kører rundt i en bil ejet af virksomheden, altså på gule plader, kan du vælge at fratrække enten per kilometertakst som med privat bil eller at fratrække de faktiske udgifter. For en gammel bil vil det første ofte være bedst, mens en ny bil og dyr er bedst tjent med sidstnævnte løsning.
Med alle udgifter menes både benzin, olie, reparationer, vægtafgift, grøn ejerafgift og alle andre former for afgifter, staten kan finde på at pålægge bilejerne.
Husk, at du, hvis du bliver taget i at køre privat bare én gang i en firmaejet bil, bliver beskattet af hele bilens beløb – det kan blive en kæmpe regning. Tag derfor formaningen om kun at køre i erhvervsmæssigt regi meget seriøst, da du ellers kan få fingrene godt i klemme.
For at få fratrukket dine faktiske udgifter for bilen skal du bogføre alle udgifterne og føre kørebog som før. Hvis du i det hele taget ønsker at fratrække udgift med egen bil (virksomhed, privatejet eller på papegøjeplader) slipper du ikke udenom kørebogen.
Bil i virksomhedsordning – fri bil
Falder bilen ind under virksomhedsskatteordningen, så du har fri bil, følger nogle andre og lidt mere komplicerede regler.
Hvor meget du beskattes af:
- Under 300.000 kroner i værdi: 25 %
- Over 300.000 kroner i værdi: 20 %
Værdien skal mindst være 160.000 kroner.
Beskatningen sker med 1/12 hver måned.
Værdisætningen af bilen sker efter nogle komplicerede regler:
Er bilen skaffet senest tre år efter, at den først er blevet indregistreret, værdisættes den de første 3 år til original pris. Herefter ti 75 %.
Er bilen skaffet senere end 3 år efter skal den værdisættes til faktisk købspris. Snak gerne med en revisor herom, da det kan være kompliceret at udregne den korrekte, skattepligtige værdi af bilen.
At trække bil og transport fra i SKAT,
Hvad med togbilletter? Kan man trække dem fra?
VH Søren