Nej – du SKAL ikke have en revisor, hverken til at stifte dit selskab eller til at klare dit årsregnskab. Det er et fravalg, du kan lave i forbindelse med stiftelsen af dit selskab eller det førstkommende regnskabsår.
Udgangspunktet er, at du skal have en revisor, når du stifter et selskab. Dette udgangspunkt er skrevet ind i selskabsloven. Det gælder både, hvis du stifter et IVS, et ApS og et A/S.
Du har dog mulighed for at fraskrive dig en sådan revisor i selskabets vedtægter.
En passage lig følgende:
“Selskabets regnskal ikke revideres.”
Er nok til at udskrive en revisor af stiftelsesdokumenterne.
Skriver du ikke denne passage ind i stiftelsesdokumenter skal selskabet have en revisor til at revidere årsregnskabet. Du kan godt udskrive revisoren af selskabet, men det kan kun gøres for det kommende regnskabsår og altså ikke for det første.
En ting er altså, at du ikke nødvendigvis skal have en revisor til at revidere dit selskab – en anden ting er, om du BØR.
Revisor skaber sikkerhed
En revisor kan revidere dit årsregnskab på fire forskellige måder afhængigt af din virksomheds størrelse og dit ønske. Prisen for de forskellige former for gennemgange af dit regnskab varierer også.
Revisoren skaber sikkerhed for dit regnskab. Risikoen for, at SKAT trækker netop din virksomhed ud til et “torskegilde” falder markant, når du har en revisors ord for, at regnskabet er i orden.
Samtidigt slipper du som virksomhedsejer for selv at skulle bruge tid på regnskabet.
Alt i alt skaber revisoren sikkerhed og tryghed for din virksomhed. Det er op til dig selv at vurdere, hvornår det kan betale sig at investere i denne tryghed og sikkerhed.
Kommer naturligt efter et par år
Ofte vil skiftet fra selv at klare ens regnskab til at have en revisor til at hjælpe en komme helt af sig selv efter et år.
Det kan sagtens være sammenfaldende med, at man skifter ens enkeltmandsvirksomhed ud med et ApS eller et IVS ved hjælp af en skattefri virksomhedsomdannelse.
Det kan også ske efter et par år med et selskab, hvor det slet og ret ikke længere kan svare sig selv at klare regnskabet.
For Revisorpilot.dk’s tilfælde skete skiftet fra selv at klare bogføringen til at finde en billig bogholder helt naturligt efter 1½ år – og vi forventer, det samme kommer til at ske for så vidt angår en revisor til at klare årsregnskabet.
Jeg vil have et IVS / ApS - SKAL jeg have en revisor?,
Skriv et svar