Danmark har et af de mest aggressive skattesystemer i Danmark – med det mener jeg, at vi i Danmark betaler usædvanlig meget i skat i forhold til andre lande. Her beskriver jeg den almindelige beskatning af overskud.
Det danske skattesystem er et progressivt system. Det betyder, at man betaler mere i skat, des mere man tjener. Ikke blot fordi man tjener mere, men at fordi skatteprocenten på sidst tjente krone også stiger. Det kaldes i Danmark for topskat og er kritiseret af liberalister for at fjerne incitamentet til at arbejde ekstra, mens det af socialister hyldes for at skabe et mere lige samfund.
Hvordan man beskattes afhænger, hvilken type indkomst, der er tale om. Forskellige indkomster beskattes efter forskellige satser.
Den vigtigste beskatningssats er personlig indkomst. Løn, overskud af virksomhed, dagpenge, sociale ydelser såsom kontanthjælp og dagpenge er alle personligt indkomst. Personlig indkomst beskattes med op til 56.1 %. Det betyder, at man af 100 tjente kroner kun selv kan bruge de 43.9 kroner.
Kapitalindkomst beskattes anderledes. Dette er passiv indtægt såsom foreksempel lejeindtægt fra et sommerhus. Man har mulighed for at fratrække ens kapitalindkomst i skat, hvis udgifterne de overstiger indtægterne (renter overstiger indkommende leje), mens man beskattes af ens overskud, præsterer man sådan et.
- Overskud beskattes med 37.3 %. Har lejeindtægter givet 200.000 kroner skal man betale (200.000*0.373 = 74.600 kroner) i skat.
- Underskud kan trækkes fra med et maksimalt fradrag på 33.6 %. Har man et underskud på 100.000 kroner kan de 33.600 kroner fradrages i ens skat, mens resten skal betales af en selv.
En tredje kategori er ligningsmæssige fradrag. Her er der tale om forskellige små fradrag, som alle har adgang til (hvis de da har udgifterne, selvsagt). Gaver til religiøse samfund og din udgift til din a-kasse er eksempler på sådanne udgifter, du kan få fradrag for. Her er fradraget 33 %.
Der er forskellige typer indkomst. Men der er så også forskellige typer skat.
Forskellige typer skat
Nu har vi set på indkomsttyperne – så kan vi rykke videre til de forskellige typer af skat, du bør kende.
Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag af al løn og alt overskud. Du skal dog ikke betale bidraget af pension og sociale overførsler. Arbejdsmarkedsbidrag blev indført i 1980’erne, men er trods sit fine navn blot en ekstra og lidt skjult skat.
Når du har betalt dine 8 % i arbejdsmarkedsbidrag skal du betale skat af det resterende beløb. Du skal altså, hvis du har tjent 100 kroner, betale skat af 92 kroner og ikke af 100 kroner. Til gengæld betaler du skat af 100 kroner, hvis der er tale om pension eller sociale overførsler.
Skal til kommunen, staten, kirken og vores sundhedsbidrag giver et samlet bidrag på mellem 33.6 % og 52.2 % udover arbejdsmarkedsbidraget. Hvor meget du skal betale afhænger især af, hvor meget du tjener, men også af, om du er medlem af den danske folkekirke. Flere og flere melder sig ud og det er en nem måde at spare en fin mængde penge på. Du kan dog så ikke blive gift eller begravet af en præst – ikke uden at melde dig ind ligefør bryllup eller død.
Topskattegrænsen ligger på 389.000 kroner, hvilket svarer til en månedsløn på lige over 32.000 kroner. Tjener du mere end dette beløb kommer du op og betaler 15 % i alle de penge, du tjener ud over de 389.000 kroner.
Det er muligt at betale 56.1 % i skat med folkekirkebidrag, topskat og arbejdsmarkedsbidrag. Det gør rigtigt mange danskere.
Udgangspunktet for skat er, at vi bliver beskattet efter Personskatteloven. Dette er ikke altid den bedste løsning – og hvis man er selvstændig har man faktisk andre muligheder såsom Virksomhedsskatteloven.
Almindelig beskatning af overskud,
Skriv et svar