Bogføring handler om for virksomheden at sætte indtægter og udgifter i system. Formålet er til sidst på året at oprette et årsregnskab, der kan vise, hvor meget der skal betales til skat, hvor meget ejerne kan trække ud og om man i det hele taget har en god forretning.
Mange mindre iværksættere laver deres bogføring selv med bogføringsprogrammer, men dette er ikke nødvendigvis den bedste løsning, når man begynder at have mange bilag hver eneste måned. Her skal man bruge et bogføringsbureau, til hvilke man sender regninger og fakturaer, hvorefter de tager sig af at sætte dem i system – eller at bogføre dem med andre ord.
Du kan, takket være et samarbejde mellem Revisorpilot.dk, finde den rette revisor, der billigt kan hjælpe dig med bogføring ved at bruge formularen herunder. Det tager blot 2 min. at udflylde vores formular, hvorefter du vil få adgang til vores store partner database med mulighed for at booke uforpligtende samtale med de revisorer/bogholdere, der passer til din opgave. Herefter kan du vælge, hvem du ønsker at samarbejde med. Vores service er 100% gratis og uforpligtende
Start her – find revisor eller bogholder i dag
Ovenstående formular benyttes hver måned af mange virksomheder, der søger billig og pålidelig bogføring. Hvis du ønsker at vide mere om hvad bogføring er, hvordan det i praksis foregår, om du kan lave det selv, lidt om årsregnskaber og revisorer og meget mere kan du med fordel læse videre i teksten herunder.
Pris – Hvad koster bogføring?
At få et professionelt bogføringshus til at klare din bogføring for dig koster typisk mellem et par få tusinde kroner til mange tusinde kroner om måneden.
Eksempel: Jeg har en virksomhed, hvor jeg har cirka 30 bilag om måneden. Jeg organiserer selv mine bilag, men har brug for hjælp af professionelle til den endelige bogføring, til at udregne og betale moms i tide og lignende ydelser. Mit lave antal månedlige bilag og at jeg selv kan bogføre dem betyder, at jeg efter at have brugt formularen øverst i dette indlæg får et tilbud på 2.500 kroner ex. Moms i kvartalet, jeg tager imod.
Prisen afhænger som nævnt i eksemplet herover af delvist hvor mange bilag du har og delvist hvor dygtig du er til at organisere disse bilag. Prisen stiger hvis du har mange bilag, da der derved er mere arbejde for bogføringspersonalet at udføre. Samme personale skal også bruge længere tid, hvis du er meget ringe til at organisere dine bilag, kontra hvis du sender dem afsted opdelt i fakturaer, udgifter, renter og efter dato.
Du kan gøre det meget nemt at lave bogføring for dig. Det vil prisen naturligvis også blive afspejlet af.
Du kan også vælge at lave bogføring ved hjælp af et regnskabsprogram. Her vil prisen være lavere per kvartal. Se mere herom i afsnittet om selv at lave bogføring lige herunder.
To bogføringsbureauer i Danmark vil næppe give dig den samme pris på den ellers basalt set samme ydelse – der vil altid være en forskel fra bureau til bureau. Derfor er det også vigtigt, hvis du ønsker at spare penge, at du kontakter mere end blot en enkelt virksomhed, når du skal ud at outsource din bogføring.
Du finder den billigste bogføring overhovedet ved at benytte formularen øverst i dette indlæg, hvor du kan indhente 3 tilbud fra forskellige huse og virksomheder specialiseret i bogføring. De 3 virksomheder, der giver dig et tilbud, er udmærket klar over, at de er i konkurrence med hinanden – og netop dette er med til at sikre dig den bedste pris for din bogføring, da virksomhederne her er nødt til at gå ned i pris for at få din opgave.
Kan jeg selv lave bogføring?
Ja. Det er muligt for en mindre eller mellemstor virksomhed selv at lave sin bogføring. For mange mindre virksomheder og iværksættere, jeg selv inkluderet, foregår dette ved hjælp af et såkaldt regnskabsprogram eller bogføringsprogram.
I et sådant program kan du selv oprette fakturaer, styre kunder, udregne moms og lade din revisor få adgang til regnskabet sidst på året. Du overtager bogføringshusets opgave med et sådant program.
Hvis du vælger at klare din bogføring ved hjælp af et sådant program skal du selv lave mere af arbejdet. Du skal lægge et par timers arbejde hver eneste måned for selv at klare alle ærterne. Til gengæld får du en bedre forståelse af økonomien i din virksomhed og du sparer penge på den del af din bogføring, der ellers skulle have gået til et bogføringshus.
I Danmark har du et rigtigt flot udvalg af bogføringsprogrammer. Herunder en liste og lidt information om det enkelte program:
- Billy’s Billing: Et godt bud på det bedste danske regnskabsprogram er Billy’s Billing. Jeg bruger selv Billy’s Billing til at bogføre indtægten fra Revisorpilot.dk og andre websites. BB er nemt at bruge og koster per skrivende stund 89 kroner per måned – du kan tilmed spare 20 % hvis du vælger at tegne abonnement for et år ad gangen. Det er nemt at lukke flere personer, fx en revisor, ind i dit regnskab og fakturaerne er flotte. BB fungerer i skyen – du kan logge på og ordne regnskab overalt i verden med enhver enhed, blot du har internet.
- SimpeltRegnskab: Jeg har tidligere benyttet SimpeltRegnskab til min bogføring. Dette koster per skrivende stund 69 kroner om måneden og skal betales et år forud. SimpeltRegnskab er udmærket i og med at det er meget nemt at bruge, men programmet er også begrænset og ikke præget af den store løbende udvikling. SimpeltRegnskab er et godt program at starte med sine begrænsninger til trods. SR fungerer i skyen og du kan derfor tilgå hele dit regnskab uanset din placering og enhed, blot du har internet.
- E-conomic: Et af de ældste regnskabsprogrammer i Danmark hedder e-conomic. Dette kan udvides til at bruges som et decideret ERP-system. E-conomic er lidt dyrere og koster fra 155 kroner til 310 kroner om måneden – en del mere end sine konkurrenter, men til gengæld er der mere funktionalitet inkluderet i regnskabsprogrammet. Jeg har ikke erfaring med e-conomic.
Ovenstående er blot et uddrag. Der findes også andre programmer som fx Summasummarum, Vismaavendo, Smart-regnskab, Web-regnskab, e-moms, Microsoft C5 og Online-Regnskaber.dk. Udvalget er meget stort.
Jeg har udelukkende erfaring med Billy’s Billing og SimpeltRegnskab og jeg kan anbefale begge programmer.
Du kan se en video herunder af, hvordan man opretter en faktura i førnævnte SimpeltRegnskab.dk. Lignende videoer for andre bogføringsprogrammer vil blive oprettet snarest muligt:
Nogle af de tungere bogføringsprogrammer kan i dag bruges til meget andet end blot at oprette bilag. Du kan også bruge den til lagerstyring, prislister, kundekartoteker og des lignende. At have din webshop til at spille sammen med dit bogføringsprogram er eksempelvis en stor fordel, da det herved bliver muligt helt automatisk at oprette fakturaer med den købte vare for det ønskede beløb.
Har du erfaring med andre bogføringsprogrammer end de to nævnte herover, gerne hvor du har erfaring med at bruge programmer til bogføring i din egen virksomhed, hører jeg meget gerne fra dig i en kommentar til denne artikel. Du kan skrive en kommentar nederst i indlægget. Jeg svarer altid hurtigt.
Årsregnskab og revisor
Som nævnt er produktet af den løbende bogføring i virksomheden et årsregnskab. Dette udfattes efter regnskabsårets afslutning og indeholder alle virksomhedens indtægter og udgifter for hele regnskabsåret. Regnskabsåret løber for de fleste virksomheder fra 1. januar til 31. december.
Dette regnskab vælger nogle virksomheder at få revideret af en revisor. Andre er forpligtet hertil – anpartsselskaber og aktieselskaber er af Selskabsloven påkrævet at få deres årsregnskab revideret af revisor, men det samme krav gælder ikke enkeltmandsvirksomheder og I/S’er.
Dit bogføringsprogram kan også være behjælpeligt med at lave et årsregnskab, hvis du har brugt det samme bogføringsprogram hele året.
Du finder en uddybning af revisionspligten herunder.
Jeg har skrevet en længere tekst om revisorer og revision. Denne kan du finde på forsiden af Revisorpilot.dk ved at følge dette link: Revisor guide.
Bogføringspligt og revisionspligt
Alle virksomheder i Danmark har pligt til at lave bogføring for deres virksomhed. Til gengæld er der ingen krav for hvem der skal lave denne bogføring – det har man altså ret til at gøre selv, hvis man det ønsker.
Man skal lave bogføring for at kunne udregne hvor meget man skal betale i skat til sidst på året.
Til gengæld skal ikke alle revideres.
Anpartsselskaber (ApS’er) og aktieselskaber (A/S’er) skal som udgangspunkt revideres. Dette står nedskrevet i Selskabsloven. Det er det endelige årsregnskab der skal revideres og altså godkendes af en revisor. Om man skal benytte en statsautoriseret revisor eller ej afhænger af, hvor stort et selskab der er tale om.
Et ApS eller A/S har dog mulighed for at blive fritaget denne revisionspligt såfremt selskabet opfylder 4-8-12-reglen. Læs mere om denne ved at følge linket.
Andet om bogføring
Et bogføringsbureau kan tage sig af meget andet end blot at sætte dine indtægter og udgifter i system. Eksempler på andre ydelser er blandt andet:
Lønindberetning:
Har du ansatte i din virksomhed? Bogføringshuset kan tage sig af lønindberetning for såvel funktionærer, månedslønnede og timelønnede. De kan også være behjælpelige i tilfælde af refusion og hjælpe med hele skatteaspektet af løn med A-skat, B-skat, arbejdsmarkedsbidrag og des lignende.
Kundekartoteket:
Har du helt styr på alle dine kunder, faktureringen, om de betaler til tiden, rykkerproceduren og om du selv får betalt dine kreditorer til tiden? Udover at sætte dine egne indtægter og udgifter i system kan du altid få virksomheden, der hjælper dig, til også at varetage mere af det indledende arbejde med fx at udsende fakturaer og at holde øje med, at kundekartoteket også betaler deres fakturaer, deres regninger, til tiden. Og igangsætte en rykkerprocedure hvis dette viser sig ikke at være tilfældet.
Skatterådgivning:
En ydelse, du både kan få ved en revisor og ved en bogføringsvirksomhed, er skatterådgivning. Skatterådgivning handler om at hjælpe dig til at betale så få penge i skat som overhovedet muligt. Dette skal naturligvis ske ad lovlig vej og med lovlige hjælpemidler – men den rette selskabskonstruktion, at investere pengene korrekt og at bruge alle fradrag til fulde er noget de færreste virksomheder har styr på, hvis de ikke selv beskæftiger sig med bogføring og regnskab til dagligt.
Skatterådgivning kan ende med i sidste ende at spare dig for rigtigt mange penge.
Dit bogføringsbureau vil naturligvis ud over at rådgive dig om skat udregne præcis hvad du skal betale i skat og endda foretage indbetalingen for dig i tide, hvis du ikke ønsker selv at have hænderne nede i mudderet – eller i dette tilfælde SKAT’s hjemmeside.
Også generel korrespondance med de danske skatte- og erhvervsmyndigheder kan blive varetaget af de selvsamme personer, der i forvejen tager sig af din økonomi med en streng hånd.
Og derudover naturligvis almindelige bogføringsrelevante opgaver såsom indtastning af bilag, kasseafstemninger og bankafstemninger, momsindberetning, lønsumsindberetning, udarbejdelse af balance og des lignende.
Kontakten vil typisk foregå per brevpost eller e-mail med indscannede dokumenter og billeder med dit bogføringshus. Du bør afsende samtlige bilag enten hver eneste måned eller hver tredje måned alt afhængigt af, hvad der passer dig bedst.
Du kan med fordel oprette flere forskellige konti til din virksomhed. En konto til moms, en konto til A-skat, en konto til løn og des lignende. På denne måde undgår du en sammenblanding af din økonomi, der kan være med til at give dig et fejlagtigt billede af tingenes faktiske tilstand.
Jeg vil blot her en sidste gang smide en opfordring til at bruge formularen øverst i dette indlæg, hvor du kan indhente 3 tilbud på bogføring til din virksomhed som følge af et samarbejde mellem Revisorpilot.dk og Agera. De 3 tilbud er både gratis og uforpligtende – det er den nemmeste måde at finde billig bogføring på.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne artikel om bogføring vil jeg meget gerne høre dem – skriv meget gerne en kommentar til indlægget herunder. Jeg svarer på alle kommentarer her på sitet.
Bogføring,