Den nuværende recession – en af de største nogensinde, hvis ikke den største – har naturligvis ageret inspiration til en lang række mere eller mindre saglige film.
Jeg synes personligt emner som fiat valutaer, pyramidespil, værdiløse obligationer og lignende er spændende begreber. Derfor har jeg også gjort mit for at opstøve gode film omkring recessionen, hvad der ledte til den, hvad der kommer til at ske i fremtiden og så videre.
Herunder får du i – samarbejde med Tobias Bay-Larsen – anbefaler omkring 3 af de film, jeg synes er værd at se (og så har jeg bare skåret alle de usaglige væk).
1) End of the Road: How Money Became Worthless
Dokumentaren, hvor bl.a. altid interessante Peter Schliff er med, sætter fokus på det pyramidespil, moderne valutaer reelt set er. Hvordan at valutaerne har mistet deres værdi siden at USA tog dollaren af guld-standarden og derved lod valutaen være backet op af absolut ingenting. Hvis vi mister vores tro på den, er den intet værd, og den er ikke engang bundet op omkring prisen på guld. Havde den været det, havde vi ikke stået i den økonomiske situation, vi gør i dag.
Jeg har set filmen nu 2½ gange. Jeg synes stadig den er god. Den er, som mange andre amerikanske dokumentarer, på sin vis manipulerende – men jeg synes, den er værd at se.
Se trailer her:
2) The Inside Job
The Inside Job er den bedste dokumentar, jeg endnu har set om recessionen – desværre har den nu et par år på dagen, og mange af de spørgsmål, filmen stiller, har vi nu fået (delvist) svar på.
Men dokumentarne gør et fantastisk stykke arbejde i forhold til at forklare, hvordan det kunne komme så vidt. Har du svært ved begreber som subprime-lån, renteswap og så videre vil jeg anbefale, at du ser The Inside Job.
Filmen er per skrivende stund desværre ikke på Netflix, men du har mulighed for at finde den på den amerikanske iTunes til en pris på cirka en flad 5-dollar. Og den er værd at se. Bare ved at skrive om den her, har jeg lyst til nu at gå hjem og gense filmen.
Se traileren her:
3) Park Avenue
Sidste film er jeg meget splittet omkring.
Park Avenue tager udgangspunkt i Park Avenue i New York, hvor “de rige” har samlet sig. Og denne terminologi, “de rige”, ligger til udgangspunkt for hele filmen. Grundlæggende set mener jeg ikke, at vi bare skal slå løs på “de rige” som grunden til, at vi står i situationen i dag. “De rige” er ikke en samlet persongruppe, vi kan skille os af med og se alle vores problemer forsvinde som dug for solen.
Den uheldige terminologi og at filmen konsekvent fortsætter med denne er jeg ked af.
Men derudover er den interessant og filmen viser nogle af de mennesker, man har lyst til ikke at kunne lide.
Tag den som den sidste film og vær opmærksom på, at den er lavet af personer, der i Danmark næppe ville stemme til højre for midten. Og nyd så lidt “rich-bashing”:
Se traileren herunder:
3 film værd at se om recessionen,
Skriv et svar